Tag-arkiv: relationer

Det vi gør, og det vi siger.

(null)
Jeg er ikke i tvivl om at min søn…. Når det gælder vejret, har helt styr på tøjvalg, og at han kan mærke efter om han fryser og sveder osv…. Og det er klart, for jeg har altid stolet på at han kan. Det samme gælder maden, han spiser til han er mæt, og styrer det helt selv.

Men så lagde jeg mærke til noget…. Han var med i køkkenet og vi skulle lave mad sammen, og pludselig kunne han ikke… ” mor hvad skal jeg røre med i skålen”, “hvad skal jeg nu” og andre spørgsmål kom konstant.

Sådan er det ikke når han er med sin far i køkkenet, de læser opskriften sammen, og så går min dreng igang, selvfølgelig assisteret af sin far, men meget mere initiativrig end når han er i køkkenet med mig.

Det fik mig til at tænke på hvordan vi ubevidst påvirker vores børn med de handlinger vi gør…. Måske overtager jeg lige rigeligt. Måske tænker jeg over om der bliver uoverskueligt rodet i køkkenet, om vi bruger unødigt mange køkkenting, og om maden skal være færdig til en bestemt tid, eller andre ting der gør at jeg uden at jeg vil det, signalerer “jeg ved bedst”. Jeg giver måske ubevidst min søn følelsen af at det han gør ikke er godt nok.

Det er værd at tænke over, og prøve at gøre noget ved, for vi vil jo alle gerne at vores børn skal have følelsen at at kunne mestre det de går igang med.

Det er det udviklingsstøttende samspil går ud på. At vi skal understøtte vores børn i den følelse det er at mestre noget, så de får lyst til at prøve nye ting. Om det er madlavning, uddannelse eller andre ting, der er nyt for dem er egentligt lige meget, når bare de har fået den grundlæggende tillid til at de nok skal finde ud af det, og de stoler på deres egen evne til at finde gode og fornuftige løsninger.

Starthjælp

De dage i vinteren, hvor det var koldt, havde jeg brug for starthjælp til min bil. Min mand var ude og guide og hjælpe, og give strøm.

Sådan kan man have det mange gange i løbet af livet. En gang imellem har man brug for starthjælp.

Når man skal starte på noget nyt kan det være godt med lidt starthjælp, for gamle vaner og mønstre kan både være svære selv at se, og svære at ændre.

Vi har brug for motivation, og for at nogen guider og hjælper os når vi pludselig bliver i tvivl om vi er på rette kurs, og har fat i de rigtige mønstre, dem vi gerne vil ændre, eller have fokus på.

Når det handler om bilen har jeg nemt ved at tage imod starthjælp. Det kan være værre når min gode veninde eller min mand tilbyder mig starthjælp, jeg ikke havde indset jeg havde brug for. Måske skal vi ikke være så bange for at hverken at bede om starthjælp, eller tage imod den kærlige starthjælp vores nærmeste prøver at give os, de gør det forhåbentligt fordi de elsker os, og vil os det bedste.

Nogen gange tror jeg også vi skal blive bedre til at tilbyde starthjælp. Vi er tit relationsforskrækkede og bange for at træde ind over folks private grænser, men hvad hvis det er det kærlige puf der gør at deres livsbane ændre sig. Det puf der gør at deres livskvalitet bliver en anden.

Hvordan vil vi huskes som forældre?

Du er altså enormt gammeldags, sagde min store datter til mig, med det der blik der sagde alt.

Hvordan mener du?, spurgte jeg og kiggede ned af mig selv, og syntes egentligt jeg så meget pæn ud. Men det handlede slet ikke om udseende, det handlede om holdninger og regler.

Da jeg var barn tænkte jeg ofte på mine egne forældre som gammeldags. Jeg havde aftale om hvornår jeg skulle komme hjem. De ville gerne vide hvor jeg var henne, og jeg måtte ikke gå til halbal da jeg var 14 år, bare for at nævne nogen af de fortrædeligheder jeg syntes jeg blev udsat for.

IMG_1529-0.JPG

Nu er jeg selv mor. Min datter er blevet stor, og er begyndt at have en anden mening end min og min mands og vi skal nogen gange have argumenterne i orden i forhold til vores holdninger, og hvorfor vi siger ja, eller især nej, til ting.

Jeg er glad for min mand og jeg er nogenlunde enige i opdragelsen af vores børn. De gange vi ikke er enige, har vi respekt for at det der er blevet sagt gælder, og så taler vi om det senere, og bliver enige om en fælles holdning, hvis vi ikke var enige fra starten.

Og nogengange har jeg efterfølgende sagt til min datter, far og jeg har talt om det, vi er blevet enige om at du alligevel gerne må….

Jeg har en pige der sætter spørgsmålstegn ved tingene. Det er dejligt vi har formået at opdrage hende i en demokratisk ånd hvor hun ved det er ok at spørge, og at have forskellige holdninger til tingene. Nogen gange ændre vi også på reglerne fordi hendes argumentation er god og fornuftig. Nogen gange er vores svar stadig nej, men vi er blevet bedre til at fortælle hvorfor…

Og så er de gange hvor svaret stadig er nej… Uden nogen særlig grund, vi svare på en mavefornemmelse, eller et andet løst grundlag, og kan ikke komme med nogen god forklaring. Og det er ok !

Vi skal som forældre tage en masse beslutninger, sammen med vores børn, og på vores børns vegne. Jeg har affundet mig med at være lidt gammeldags, fordi jeg tror på at jeg, med en voksens viden og erfaring, nogen gange bedre ved hvad der er godt for mine børn, end de selv gør.

Så derfor min store datter…
Skal din mobiltelefon lade op i stuen lige som resten af familiens så du kan få din nattesøvn.
Skal du ikke shoppe hver weekend med veninderne.
Og nej, du må ikke gå med makeup og i højhælede sko når du er 12.

Jeg holder af hverdagen…. Mest af alt af hverdagen

Det er hverdag at lære klokken
Det er hverdag at lære klokken

Jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen.
Sådan skrev Dan Turèll, og jeg kan kun gi ham ret.

Hverdagen, med rutiner, med logistik, med forudsigelighed, med skoler og kammerater for børnene, og med arbejdsliv for mig og min mand.

Selvom det var svært at komme op mandag morgen, efter en fantastisk lang og skøn juleferie.

Vi har rimeligt faste rutiner hjemme hos os, både om morgenen og ved aftensmadstid.
Mest fordi rutinerne giver både ro, og frihed til at koncentrere sig om andre ting.

Om morgenen står alle op kl. 6 ( selvom teenagedatteren har svært ved det ). Vi har god tid til at spise morgenmad sammen, så alle har set hinanden i øjnene og har styr på dagen, og hvem der skal hvad. Det giver ro på logistikken, og forudsigelighed for alle. Den mindste har styr på om det bliver en lang eller kort dag i SFOen, om han kan lave legeaftaler, og om det kan blive hos os eller han skal smide slæverne ind et andet sted. Den store har mere brug for at vide hvor længe hun evt skal være alene hjemme inden der dukker voksne op og om hun skal starte på aftensmaden.

Aftensmaden er efterhånden sværere at koordinere. Børnene er så store at alle deres fritidsinteresser fylder en hel del. Derfor varierer tidspunktet for aftensmaden,men vi spiser den meget gerne sammen alle de dage vi kan. Vi bruger meget tid på lige at fortælle hinanden om dagen der er gået, og vi voksne får mærket efter hvordan vores børn har det, er de glade, er der noget de tænker på, er der sket noget godt, eller mindre godt i løbet af dagen.

Jeg tror det kan betale sig at bruge tid på at tale så meget sammen i familien. Relationerne styrkes, og vi kan som voksne hjælpe børnene i deres hverdag med de udfordringer der er, fordi vi har kendskab til børnenes liv, både i skolen og i fritiden. Når børnene mærker interessen fra os får de forhåbentlig lyst til at fortælle endnu mere, og det bliver måske nemmere også at fortælle hvis der er noget de er kede af, eller ikke er tilfredse med.